Guidet Puch Maxi tur

Ta' på roadtrip med vennerne - med og uden ophold

3 timer på Puch Maxi
Røverhistorier
Spænd hjelmen

Mælkekasser og rævehaler

Når du tager på en Puch Maxi tur fra konference- og feriecentret STØBERIET i Svendborg, ligger vejene åbne og fulde af eventyr. De fine klassiske knallerter står parat til at bringe jer ud i verden med stil – komplette med grønne mælkekasser og rævehaler. Samtidig kan I også låne hjelme i det rigtige look, samt refleksveste der sætter prikken over I`et.

Med den guidede Puch Maxi tur er I sikre på at få en tur, hvor I får set nogle flotte, spændende steder på Sydfyn, som I nok ikke selv ville have fundet frem til. Krydret med guidens fortællinger og røverhistorier vil I få en oplevelse, som I vil huske længe. Der vil være flere turforslag, lidt afhængigt af hvilken guide, der er koblet på turen, og hvis I har specielle ønsker til turforløb, må I meget gerne meddele dette på forhånd. Så prøver vi gerne at imødekomme dette.

Uanset om I skal på familietur, vil prøve en anderledes form for teambuilding, eller bare skal ryste drenge- eller pigeflokken sammen på en ny og sjov måde, er Puch Maxi opholdet med guide en ny og anderledes måde at være sammen.

Vores Puch Maxier er klar til at bringe jer ud i verden – I skal bare spænde hjelmen, give den gas og finde jeres indre “Polle fra Snave”.

 Er I en samlet gruppe, eller ønsker I jeres egen guide, er I velkomne til at tage kontakt for muligheder.

Du har også mulighed for at deltage i en guidet tur på de udvalgte datoer uden at overnatte hos os.  
Pris:  500 kr. pr. pers. 

Opholdet indeholder

  • 1 x overnatning
  • 1 x lækker morgenmadsbuffet
  • 3 timers guidet tur på Puch Maxi

Tilbudspriser

  • Pr. person i enkeltværelse 1.280,-
  • Delt/dobbeltværelse - pr person 1.025,-
  • 3-sengs værelse - pr person 925,-
  • 4-sengs værelse - pr person 825,-

Afbestilling

  • Afbestilling af guidet tur, kan ske op til 1 måned før afholdelsestidspunkt uden omkostninger.
  • Ved senere afbestilling / regulering betales 100 kr. i gebyr pr. afbestilt knallert.
  • Ved afbestilling / regulering mindre end 14 dage før afholdelsestidspunkt vil det fulde beløb skulle betales.

Ture med guide

  • Der kan bookes en guide, som tager deltagerne med på en spændende tur rundt i området. Ruten kan variere og kan evt. tilpasses efter ønsker. Der kan max. være 10 pers. på en guidet tur.
  • Pris for 3 timers guidning pr deltager 1.500,- + 395 pr person
  • Pris for 3 timers guidet gruppetur (max. 10 pers.) 4.500,-
Close