Puch Maxi udlejning
Oplev Sydfyn fra sadlen af en Puch Maxi
Tur på knallert
1-120 km
Guidede ture
Hos konference- og feriecentermet STØBERIET har I mulighed for at drage på eventyr på en af vores flotte gamle Puch Maxier – komplette med grønne mælkekasser og rævehaler.
Fra de små velsmurte maskiner kan turen tage jer til Svendborg og omegn, hvor der både venter byliv, masser af sjove historier og ikke mindst enestående natur og landlig idyl langs områdets mange små landeveje.
Med en Puch Maxi tur får I både vind, vejr og naturens dufte helt ind på livet, imens fuglekvidren blandes med den ikoniske lyd fra Puch Maxien.
Den stilsikre klassiker åbner op for et hav af sjove påfund og ture – I skal blot spænde hjelmen, hive i gashåndtaget, og udleve jeres indre Polle fra Snave.
Når I tager på en Puch Maxi tur, er det jer der bestemmer hvad turen bringer. Det kan være at vores Puch Maxier skal bruges som en del af et teambuilding-event, som en familietur, eller under jeres polterabend, hvor I oplever Sydfyn på en ny måde. Det kan også bare være en ”pige-” eller ”drengetur”, hvor kliken får en sjov og anderledes oplevelse.
De små fine knallerter står klar til netop jeres udflugt, og vi hjælper gerne med gode idéer til destinationer eller ruter i området. Hvis I ønsker at krydre jeres Puch Maxi tur med fortællinger om Svendborg og masser af røverhistorier, kan turen kombineres med en guide der guider jer hen til de sydfynske perler



Giv en Puch Maxi tur i gave
Med vores Puch Maxi udlejning har du altid den perfekte gaveidé lige ved hånden. Uanset om det er gaven til den gode ven eller veninde, en anderledes date med kæresten, eller et nostalgisk gensyn til den knallertglade onkel: Med et gavekort til en Puch Maxi tur får den heldige gaven, de aldrig har fået før.
Når du lejer vores Puch Maxier, får du naturligvis også stillet en hjelm med det rigtige look til rådighed, og der kan også lånes refleksveste hvis outfittet skal være fejlfrit.
Gorilla Park
På din tur / Under turen rundt har du mulighed for en lille kaffepause ved Gorilla Park.
Ankommer du på én af vores Puch Maxi’er, vil der nemlig være en GRATIS sodavand/vand/kaffe/the/kakao i deres cafe “GO!Rillax”.
Turen derud byder på flot sydfynsk natur – og fra caféen vil du kunne nyde synet at gæster der svinger sig i trækronerne med udsigt over Det Sydfynske Øhav. Fra STØBERIET er der en små 10 km derud.
Gorilla Park tilbyder: Trætop-klatring, Segway Safari, Lerdueskydning, Gruppe-coaching ifbm klatring som teambuilding, vandretur med naturvejleder.
Ture med guide
-
Der kan bookes en guide, som tager deltagerne med på en spændende tur rundt i området. Ruten kan variere og kan evt. tilpasses efter ønsker. Der kan max. være 10 pers. på en guidet tur.
-
Pris for 3 timers guidning 1.500,-
+ 395 kr. pr. deltager.
-
Pris for 3 timers guidet gruppetur (max. 10 pers.): 4.500,-
NÅR du lejer en Puch Maxi hos os, får du:
- 1 stk. nyrenoveret Puch Maxi i det lejede tidsrum
- Back-up, hvis teknikken driller
- Ansvarsforsikring
- Hjelm
- Kraftig lås
- Færdigblandet benzin til turen
- Rævehale og mælkekasse
Vi har også lige et par krav til dig
- Vi tillader os også at kræve et depositum på 1.500 kr., når du lejer en knallert
- Knallerten skal afhentes personligt
- Vi skal have en kopi af dit kørekort / ID
- Vi udlejer kun til personer under 20 år, når de er i følge med en “voksen”
- Knallerten er selvfølgelig ansvarsforsikret, – men føreren er IKKE dækket, så husk lige at checke din egen forsikring
Afbestilling
Grupper (min. 8 personer)
- Afbestilling af gruppetur, kan ske op til 1 måned før afholdelsestidspunkt uden omkostninger.
- Ved senere afbestilling / regulering betales 100 kr. i gebyr pr. afbestilt knallert.
- Ved afbestilling / regulering mindre end 14 dage før afholdelsestidspunkt vil det fulde beløb skulle betales.
Individuelle: ( op til 8 pers.)
- Afbestilling af knallertleje kan ske op til 7 dage før afholdelsetidspunkt uden omkostninger.
- Ved senere afbestilling / regulering betales 100 kr. i gebyr pr. afbestilt knallert.
- Ved afbestilling / regulering mindre end 3 dage før afholdelsestidspunkt vil det fulde beløb skulle betales.
Ovenstående gælder også, når der betales med gavekort.
Husk også